Sommerskole i svømning

I 2023 afholder vi sommersvømmeskole i hele juni måned i Frankrigsgade Svømmehal. Det betyder at vi tilbyder flere forskellige hold for vores elever i alle aldre og niveauer. I kan læse nærmere om de forskellige hold nedenfor.

Prøv at gå til svømning:

Dette forløb retter sig mod vores mindste nye elever (5-7 år), der får mulighed for at prøve at gå til svømning og få rigtig holdundervisning uden far og mor er med i vandet. Formålet er at finde ud af om eleven er klar til at gå til svømmeundervisning inden I forpligter jer til en hel sæson. Her er mulighed for at få afprøvet konceptet i en periode, hvor svømmehallen ikke er overrendt med mennesker. Det er altså et kort forløb, over to svømmegange for de kommende små elever, hvor i kan få prøvet svømmeundervisning af.

Prisen er 150 DKK for de 2 lektioner og i skal være tilmeldt og tildelt et hold via jeres profil.

Sommersvømmeskole:

Sommersvømmeskolen er et intensivt undervisningsforløb, hvor der undervises op til tre gange om ugen på de fleste af holdene. Det intensive forløb er for børn, fra begyndere til øvede. Undervisningen er selvfølgelig opdelt på alder og niveau ligesom vores almindelige hold. Vi har altså følgende sommerhold:

  • Sommerskole – Svømning for begyndere.
  • Sommerskole – Svømning for øvede.

For at tilmelde jer sommerskolen vælger i “sommerskole” i opskrivningen og skriver i kommentarfeltet, hvilken type sommerskole i ønsker at tilmelde jer.