Information vedrørende genåbning af svømmehallerne

Jubiii! Så er svømmehallerne igen åbnet for personer over 18 år. Det har vi alle sammen set meget frem til! Desværre ligger landet sådan, at vores svømmesæson allerede slutter 31. maj. Derudover underviser vi kun i Frankrigsgade Svømmehal sæsonen ud. Vi har derfor kun mulighed for at oprette 2 voksenhold, hvert med 3 undervisningsgange tilbage i denne sæson.

Hvilke voksenhold starter nu?
Vi starter et vandskræk- og begynderhold samt et teknik- og crawlhold. Begge hold ligger fra onsdag d. 12/5 til d. 26/5 – kl 18:45 til 19:30 (altså 45 minutter). Der er kun plads til 6 elever pr. hold og vi har derfor ikke mulighed for at tilbyde alle en plads. Vi håber at alle har forståelse for dette i denne lidt svære tid.

Vi sender holdtilbud henover weekenden, så hold øje med jeres mail.

Skal jeg vise coronapas?
Ja, det er et krav fra myndighederne, at der skal fremvises gyldigt coronapas og ID for at deltage i indendørs idrætsaktiviteter, herunder svømning. Du skal derfor fremvise dokumentation for enten vaccination, negativ test eller tidligere smitte, når du kommer til svømmehallen. Du finder dokumentationen på sundhed.dk eller i app’en MinSundhed. Dette gælder for alle personer over 18 år.
 
Hvad med næste sæson?
På grund af den meget korte sæson vil alle opskrivninger og anciennitet, automatisk blive overført til næste sæson. Det gælder også selvom i skulle takke nej til et holdtilbud nu. Vi håber selvfølgelig at kunne se jer alle sammen til næste sæson i september!
 
Hvad med sommerskole?
I øjeblikket planlægger vi vores sommer svømmeskole som forløber i juni måned. Her undervises 2-3 gange om ugen hele måneden. I kan læse mere om sommerskolen på
 
 
Hvis i ikke har skrevet jer op til sommerskolen endnu kan i stadig nå det.
 
Forsamlingsloft og andet

Der er stadig et forsamlingsloft på 25 personer og en max opholdstid på 60 minutter inkl. omklædning, bad og svømning. For at så mange som muligt kan få glæde af svømmehallen opfordrer vi til, at alle opholder sig så kort tid som muligt i omklædningen, både før og efter svømning.

Vi glæder os til at se jer alle sammen igen!

Med venlig hilsen

Svømning For Alle