Gravidsvømning
SVØMNING FOR GRAVIDE
Gravidsvømning nedlagt i 2023:
Vi har desværre ikke haft nok tilmeldinger til at fortsætte vores gravidsvømning. Der bliver derfor ingen gravidsvømning i foråret 2023.
Gravidsvømning
I januar 2021 starter vi med hold for gravide, der gerne vil gå til gravidsvømning i København og på Amager. Ann Helene Kristensen der kendt fra DGI-byen og som har sin egen blog, står for holdene. Ann Helene er uddannet ergoterapeut og har fokus på hverdagens aktiviteter og hvordan disse kan opretholdes under en graviditet på trods af en krop der forandres og måske endda gør ondt.
Til gravidsvømning arbejder vi med vandets opdrift aktivt og udnytter de kvaliteter som vægtløsheden giver til træningen. Vi fokuserer på øvelser som letter hverdagen, øvelser som styrker bækken, mave og ryg og som er med til at få mobiliseret de led som har tendens til at blive låst under graviditeten. Du kan forvente at få brugt hele kroppen i undervisningen og måske endda også at blive lidt øm på den gode måde. Nogen øvelser vil måske føles lette, men det betyder ikke at de ikke gør noget godt for din krop, der vil nemlig i undervisningen være stor fokus på at inddrage de stabiliserende muskler, især omkring bækken og hofter.
Svømning under graviditeten er noget af det bedste man kan gøre for sig selv. Vandets opdrift giver kroppen en dejlig pause fra tyngde og det bliver igen muligt at få bevæget kroppen godt igennem. Til svømning for gravide sørger vi for at lave styrkende øvelser for hele kroppen, med særligt fokus på de stabiliserende muskler.
Med udgangspunkt i sin anatomiske og fysiologiske viden som ergoterapeut, samt hendes mange års erfaring med gravidsvømning sammensættes et ugentligt svømme program til jer, som tager hensyn til netop jeres fysiske formåen og eventuelle gener.
Generel information:
- En lektion varer 45 minutter.
- Holdene er drop-in træning på følgende dage: Tirsdag og torsdag kl 14:15 i Frankrigsgade svømmehal.
- Der betales for 8 lektioner af gangen og i bestemmer selv, hvornår i vil bruge lektionerne i løbet af sæsonen. Hvis i vil fortsætte udover de 8 lektioner kan det aftales. Man kan tilmelde sig løbende hele sæsonen.