Vigtig information vedrørende forårssæsonen 2021

Så kom der (desværre) næsten som forventet en forlængelse af lukningen af svømmehallerne frem til og med den 17. januar.

Det vil sige at forårssæsonen først kan begynde tidligst den 18. januar hvis der ikke kommer yderligere forlængelser af nedlukningen.

Som I har set, så er vi gået over til et nyt system.

Det system er noget belastet af disse skiftende sæsonlængder, eftersom systemet er sat op efter følgende:
1. Man bliver tilbudt en plads på et hold.
2. Man takker ja til holdet og får med det samme en deadline på 14 dage til at betale gennem hjemmesiden for pladsen.

Eftersom prisen på forårssæsonen er baseret på antal svømmegange, så har vi ikke haft mulighed for at tilbyde jer et hold endnu. MEN som udgangspunkt gælder følgende for jer som svømmede hos os i efteråret:

JERES pladser på de hold i svømmede på er så godt som garanteret til sæsonen i foråret 2021. Så hvis I svømmede f.eks. om torsdagen klokken 17.15 i Sundby på lige uger, så kan I godt planlægge efter at det kommer I også til at gøre i 2021.
*med mindre I har ønsket andet og/eller holdet har for få deltagere.

Hvis i ikke har svømmet hos os i løbet af 2020, så vil i modtage et tilbud om hold samtidig med alle andre. Altså, når vi ved nærmere om, hvornår regeringens restriktioner bliver løftet. Alle får besked både på e-mail og på jeres bruger profil.

I er som altid velkomne til at kontakte os på e-mail og telefon, hvis der skulle være spørgsmål.

Med venlig hilsen

Foreningen Svømning for Alle